Velkommen i Dolmer Rideklub!
Vi vil her fortælle lidt om hvordan undervisningen foregår.
 
Første gang:
Det er vigtigt at du aftaler en prøvetime med vores underviser, for at finde det hold der passer dig. Der er en gratis prøvetime, hvorefter du kan tilmelde dig det aftalte hold. 
 
Nødvendigt udstyr:
Man kan virkelig købe sig fattig i udstyr - men heldigvis er det ikke nødvendigt! Der kræves brug af ride hjelm, men klubben har hjelme du kan låne de første par gange, hvis ikke du selv har en. Vær opmærksom på, når I selv skal ud og investerer i en ride hjelm, at den har VG1 godkendelse.
Dansk Ride Forbund stiller også krav om at der skal bruges egnet fodtøj - det vil sige enten lange ridestøvler, eller såkaldte jodphurs med leggins udenpå, sådan at de ikke kan komme til at sidde fast i stigbøjlen. Det er helt OK f.eks. med gummistøvler hvor der er en lille hæl og nogle bukser der giver god bevægelsesfrihed og så kan man selvfølgelig altid spørge underviseren til råds!
 
 
Undervisningen:
Vi går på Dolmer op i at uddanne eleverne til mere end blot at ride hesten. Vi tror på at al læring om hesten er en nødvendighed for at få dygtige heste mennesker.
Vi vil gerne igennem alle aspekter af hestehold og hjælper med at forberede dem til det ansvar det er at have deres egen hest. 
 
Evt. opsadling og afsadling er inkluderet i lektionstiden og noget af undervisningen vil foregå andre steder end i ridehallen.
 
I øvrigt:
Inden du begynder til ridning, er det vigtigt at tjekke op på din families forsikringspolice. Hvad enten du rider i rideklub eller privat, så kan der indtræffe en ulykke, og det er vigtigt at vide at det er egen forsikring der skal dække. 
 
Vigtigt:
Man er velkommen til at komme i rideklubben også selvom man ikke har undervisning. Vær dog opmærksom på at der kan være undervisning i stalden. Ta derfor venligst hensyn ved ophold i stalden. 
 
Afbud:
Hvis du en dag, er forhindret i at komme til timen, så er det vigtigt at melde afbud til underviseren i klubmodul appen. Vær opmærksom på at det skal gøres på klubmodul, da det kun er her det tæller som korrekt afbud.
I appen skal det grønne felt trykkes på, så den bliver rød. 
Det er meget vigtigt at huske, for sker det at man udebliver fra timerne 3 gange uden at have meldt korrekt afbud, så afmeldes man automatisk holdet og pladsen går til en anden. Dette er for at forhindre, at en plads er optaget i lang tid, uden at nogle reelt bruger den. Vi har ofte venteliste til holdene og mange som står og venter på at få plads på et hold. Så er det synd, hvis pladsen er optaget, uden at den bliver brugt.
 
Kontakt til underviser:
Ønsker du at ringe, kan dette se til staldtlf på nummer: 23729897. Læg gerne en besked hvis du ønsker at blive ringet op. Ellers så send en mail til staldansvarlig Ingerlise på mail: staldvagt.dorrideklub@gmail.com
Der må ikke tages kontakt til private facebook profiler - vores underviser skal have mulighed for at holde fri :)  
 
 
Du kan hente appen her:
 
   
Vi er rigtig glade for at du har vist os interesse - skulle du fortsat sidde med nogle spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte os.
Vi håber at vi ses i stalden  
 
 

NYHEDER

EVENTS

KONTAKT OS

Har du spørgsmål til os?

Læs mere